RAZspa

Our Blog

Keratosis Pilaris / knopper på overarmene

Spørgsmål fra Ditte Gert Mogensen:

Hej søde Raz Jeg døjer utrolig meget med keratosis pilaris, på mine overarme og ben. Jeg har indtil videre brugt carbamid creme, dog uden effekt. Har du nogle gode råd til at mindske de satans røde knopper hilsen en håbefulde 21 årig.

Raz svar:
Keratosis Pilaris

Små røde eller hudfarvede knopper på bagsiden af overarmene, yderst på lårene og somme tider i ansigtet. Det er tilstoppede hårsække, hårsække med for mange døde hudceller sammen med en uelastisk hud, det er ikke skadeligt for huden, men kan have kosmetisk irritation. Og nogle føler det endda som om huden er lidt sandpapir agtig.

Kan de afhjælpes?

Det kan mindskes kraftigt, her er de behandlinger, som jeg ved, har vist sig gode i kampen mod keratosis pilaris. Blid peeling, tilførelse af mineraler og vitaminer, salicylsyre og salte samt masser af fugt. Det er en blanding af disse jeg her vil skrive om. Brug et, flere eller alle fif, og find ud af hvad der hjælper dig.

En blid peeling 3 gange ugentligt med frugtsyre AHA kan blidt fjerne de døde hudceller. RAZspa Orange Peeling kunne være en mulighed, den er blid og men meget effektiv med sit høje indhold af frugtsyre. A-vitamin er også en mulighed, at komme et tyndt lag A-vitamin på det angrebne område morgen og aften har vist sig effektivt på visse klienter. Jeg bruger min egen RAZspa Vitamin A til dette.

Masser af mineraler og vitaminer til huden, jeg har flere succeshistorier med RAZspa Rensemaske / Clensing Mask, som almindelig vask hver eneste dag. RAZspas Brandmanager Sacha har i dag helt glat hud med brug af denne rens. Ellers ville jeg bruge en rens uden parfumer og med så mange mineraler som muligt, evt en muddermaske.

Salicylsyre og mineralske saltlage, der normalt bruges til psoriasis har også vist sig fantastisk i kampen mod keratosis pilaris. RAZspa Ai, Anti Irritation, er en blanding af purpurpile ekstrakt med nordens højeste indhold af salicylsyre, og restlage fra læsø saltsyderi, der indeholder flere mineraler end dødehavsalt. Jeg ville derfor bruge RAZspa Ai som en tonic morgen og aften, efter rens. Eller se om du kan finde en creme der indeholder det samme.

Fugt og elastisitet får du igennem de helt fede cremer eller olier. Du kan evt. bruge en ren hybenkerne olie som RAZspa Rh, der er både koldtpresset og økologisk. Eller gøre som så mange andre, og bruge RAZspa Handcream der også indeholder den beroligende og genopbyggende kamille.

Som skrevet før, brug en eller flere af ovenstående tips og fif, så du undgår at de små knopper og følelsen af sandpapir. Jeg har valgt at sætte mine egne produkter på som hjælp, men find de produkter du synes passer til dig, nu har du virkestofferne, så spørg endelig din egen creme ekspert til råds.

Hilsen Raz

Leave a Comment